Federer: Jeg kan stadig vinde en grand slam-titel

Skrevet af admin

30/12/2013

Dagens topnyheder

Det blev kun til én titel i 2013, og han sluttede året som verdens nummer seks.

Uvant for den schweiziske tennisstjerne Roger Federer, som i mange år har domineret sporten og blandt andet har rekorden for flest grand slam-triumfer - nemlig 17.

32-årige Federer tror dog fortsat på, at han kan vinde en grand slam-turnering.

- Lad os sige, at jeg spiller op til mit bedste, så føler jeg, at Wimbledon er min bedste chance for at vinde en grand slam-turnering igen. Derefter kommer US Open, Australian Open og så French Open.

- Det er op til mig at vise, at jeg kan. Det er op til mig at give mig selv mulighederne for at vinde, som jeg har gjort i de forgangne år, siger Federer ifølge AFP.

Den tidligere verdensetter har for nylig knyttet den tidligere svenske topspiller Stefan Edberg til sit trænerteam.

Den første grand slam-turnering i 2014 spilles i januar, når det gælder Australian Open i Melbourne.

/ritzau/