Federer stryger videre til kvartfinalen i US Open

Skrevet af admin

03/09/2014

Mest læste i dag

Den finaleseedede og femdobbelte US Open-vinder Roger Federer er klar til kvartfinalen i dette års turnering efter en sikker sejr over spanieren Roberto Bautista.

Den 33-årige schweizer vandt natten til onsdag dansk tid uden problemer opgøret i fjerde runde i tre sæt - 6-4, 6-3 og 6-2. Efter en time og 56 minutters spil udnyttede Federer sin anden matchbold.

Kampen blev spillet på Arthur Ashe Stadium, hvor Federer har en imponerende statistik med kun et nederlag i de 26 aftenkampe, som han har været involveret i.

Den 17-dobbelte grand slam-vinder møder torsdag Gaël Monfils fra Frankrig i kvartfinalen.

Derimod er turneringen slut for Østrigs unge talent Dominic Thiem. Han tabte i tre sæt til Thomas Berdych.

/ritzau/