Fejl i Listeria-sag kan have kostet menneskeliv

13 formodes døde som følge af den Listeria-smitte, der blev spredt gennem rullepølse fra virksomheden Jørn A. Rullepølser.

Nu erkender fødevarechef i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen, at den langsomme sagsbehandling kan have været dødelig.

Det skriver DR.

“Vi har en situation, hvor vi kunne have reageret midt i juli måned. Vi kunne have taget ud og lave kontrol på det tidspunkt. Der ville vi formentlig være kommet til det resultat, hvis analyseresultaterne ville være positive, at vi skulle have lukket virksomheden ned på det tidspunkt, og det er klart, at i den mellemliggende periode, er der nogen, der kan være blevet syge,” siger Hanne Larsen Fødevarestyrelsen til P1 Business.

Allerede midt i juli viste prøver, at rullepølsen kunne indeholde Listeria. Advarslen kom først fra Fødevarestyrelsen den 11. august.

Forbrugerrådet Tænk har kritiseret forløbet.

“Det er meget beskæmmende, og det understreger, at vi nu skal have nogle regler, der gør, at forbrugernes sikkerhed skal stå øverst på dagsorden. Så vi som forbruger får klar besked, når der er en mistanke om, at noget alvorligt er under opsejling,” siger formand i Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip til DR.

Dagens Gossip