Fejl på tankstation skabte trafikkaos: Bilister fik en liter benzin for 33 øre

De morgenfriske bilister på vejene i og omkring byen Toledo i den amerikanske delstat Ohio fik i søndags mulighed for at gøre et særdeles godt kup.

En computerfejl ved årsag til de styrtdykkende benzinpriser på en af tankstationerne i byen, hvor literprisen på brændstoffet ved morgenstunden faldt til 89 ører.

Prisfesten var dog kun lige begyndt, og to timer senere faldt benzinprisen yderligere – nu kunne man tanke en liter for 33 øre. 

- Jeg klager ikke, lød det fra bilisten Taylor Kline, da han lystigt stod og tvangsfodrede køretøjet med benzinpistolen, der fyldte tanken helt op for ganske få kroner.

Han var ikke den eneste, der lagde mærke til de forbløffende priser på de eftertragtede dråber.

På tværs af gaden lå en konkurrerende tankstation, der straks svarede igen ved at sænke prisen til under 30 øre for en liter benzin.

Læs også: Ung mor køber morgenmad til hjemløs mand - bagefter får hun denne chokerende besked

En ekspedient fra tankstationen har udtalt, at deres prisfald ikke var en fejl, da de simpelthen justerede literprisen i et forsøg på at tage konkurrencen op med den velbesøgte nabostation. Det skriver Fox8

Intet varer dog evigt, og efter tre timer var benzinfesten slut, da computerfejlen blev rettet og priserne ændrede sig til deres normale niveau. 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip