Fejlfrit slalomløb giver Hirscher guld i superkombineret

Skistjernen Marcel Hirscher vandt søndag den prestigefyldte VM-titel i superkombineret.

Den 23-årige østriger leverede lidt af et comeback, efter at han blot havde sat 31. bedste tid i styrtløb.

Da finalen senere på søndagen skulle afgøres i slalom, leverede Hirscher et fejlfrit løb på pisten i Beaver Creek i USA.

Den forsvarende mester, Ted Ligety fra USA, måtte nøjes med bronze, mens norske Kjetil Jansrud klemte sig ind på andenpladsen.

Søndagens konkurrence blev præget af et alvorligt styrt, da tjekkiske Ondrej Bank pådrog sig en hjernerystelse. 34-årige Bank mistede kontrollen og blev efter sit styrt liggende i sneen uden at røre på sig.

/ritzau/

Dagens Gossip