Fejlramte patienter snydes for erstatning

Dét fremgår af tal fra Patientforsikringen, som håndterer sager vedrørende erstatning for dårlig behandling i sundhedsvæsenet, skriver Berlingske.

Patientforsikringen opfordrer nu læger og sygeplejersker til at være mere aktive med at hjælpe patienterne med at få anmeldt sagerne og krævet erstatning for de skader, som de har fået påført som følge af fejl og utilsigtede hændelser.

»Der er ingen tvivl om, at der er store mørketal på dette felt, og at der er mange patienter, der ikke bliver hjulpet til at få opfyldt de rettigheder omkring erstatning, som de har, når de har været udsat for dårlig behandling. Systemet bør være sådan gearet, at fagfolkene på sygehusene både gør opmærksom på muligheden for erstatning og hjælper folk med at få sendt anmeldelsen af sted, hvis det er nødvendigt,« siger formanden for bestyrelsen i Patientforsikringen Poul-Erik Svendsen (S), som også er næstformand for regionsrådet i Region Syddanmark.

Opfordringen kommer, efter at der ifølge en ny rapport fra Patientombuddet er sket en kraftig stigning i antallet af indberetninger om utilsigtede hændelser ved brug af medicinsk udstyr på sygehusene.

I 2012 indrapporterede læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i alt 4.561 utilsigtede hændelser - en fordobling i forhold til året før. Heraf vedrørte 27 episoder med dødelig udgang, mens 277 patienter oplevede »alvorlige« skader, som f. eks. krævede yderligere indlæggelse eller akut livreddende behandling. Dertil kommer 847 hændelser med »moderat skade«.

De tal ligger langt fra antallet af sager, som Patientforsikringen har modtaget. Hér anerkendte man i 2012 113 sager efter den såkaldte apparaturregel, og det er endda et usædvanligt højt tal, som kædes sammen med den betydelige offentlige omtale af problemer med metal-mod-metal hofteimplantater. Normalt afgøres der således blot 15-30 sager om året efter apparaturreglen, og trods det høje tal i 2012 er man f.eks. meget langt fra de 27 dødsfald, som optræder i statistikken for utilsigtede hændelser.

Efter lovgivningen har sundhedspersonalet ligefrem en klar pligt til at at vejlede patienten om erstatningsmuligheden, og det fremgår også, at personalet selv kan anmelde skaden til Patientforsikringen. Mindre undersøgelser fra Patientforsikringen har dog vist, at det sker relativt sjældent - i omkring 10 procent af tilfældene - ligesom kun få ansatte rent faktisk kender til, at man har pligt til at vejlede skadesramte patienter.

Formålet med indberetningerne af de utilsigtede hændelser er at lære af dem og dermed undgå, at de sker igen. Men ifølge Patientforsikringen ville det være naturligt, at personalet også havde fokus på at hjælpe skadesramte patienter til erstatning - når de alligevel har fat i sagen i forbindelse med indberetning til databasen for de utilsigtede hændelser.

»For nogen kan fejlen betyde, at de får en stærkt nedsat arbejdsevne. Derfor vil en erstatning kunne have stor betydning,« siger Poul-Erik Svendsen.

Det er ofte sygeplejersker, som indberetter de utilsigtede hændelser, og i Dansk Sygeplejeråd er næstformand Dorte Steenberg enig i, at det er vigtigt, at der er fokus på, at alle patienter, der har krav på det, også hjælpes til rent faktisk at få erstatningen.

Hun efterlyser dog også mere viden om, hvad det er for patienter, som ikke får søgt erstatning. Det vil sige, om der f.eks. er tale om social ulighed. Desuden viser konsekvenserne af en fejl sig ofte først, efter at patienten er udskrevet, hvilket kan gøre det svært for personale på sygehusene at hjælpe dem.

»Desuden har vi jo også patientvejleder-systemet, hvor man kan være med til at sikre, at patienterne får vejledning i, hvordan det foregår, hvis patienterne ønsker at klage eller søge erstatning, hvis det bliver aktuelt,« siger Dorte Steenberg til Berlingske.

Dagens Gossip

Dagens TV