Fem anholdt på Lolland: Våben fundet ved bande-aktion

Skrevet af Ann Katrine Warren

28/02/2013

Dagens topnyheder

Politiet har i dag åndet personer i den sjællandske bandemiljø i nakken og ransaget et stribe adresser. På Lolland satte politiet i formiddag ind på seks adresser, og i alt fem personer blev anholdt.

- Vi havde en formodning om, at der var våben på adresserne, og med fem anholdte, kan vi kun være tilfredse med aktionen, siger vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen, til Dagens.dk.

De fem personer blev anholdt på forskellige adresser, hvor man også fandt en pistol, to krysantemumbomber, ammunition og en smule narkotika, som blev beslagt.  

To af de anholdte var eftersøgt i forbindelse med voldsepisoder tidligere og bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag.

- Det har som sådan ikke noget med dagens aktion at gøre. Men nu skal vi vurdere, om der er andre af de anholdte, som skal fremstilles, lyder det fra Søren Ravn-Nielsen.

Aktionen blev koordineret i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi, som i morges blandt andet ransagede adresser i Køge-området.