Fem anholdt for salg af flere kilo amfetamin

Under en aktion tirsdag har betjente anholdt fem mænd i en sag om organiseret salg af amfetamin især på Sydsjælland.

Gruppen skal have solgt op mod seks kilo amfetamin, lyder det fra politiets særlige Task Force Øst, der primært efterforsker mod bander og rockergrupper.

To af de anholdte knyttes til Bandidos, hedder det i en pressemeddelelse.

I forbindelse med anholdelserne har betjentene fundet halvandet kilo amfetamin og et skydevåben.

De fleste er anholdt på Sydsjælland. Desuden har betjentene aflagt besøg hos Bandidos i Holbæk.

Det tyder altså på, at politiet mener, at narkoforretningen af blevet styret af personer, der har forbindelse til rockerborgen.

Onsdag skal en dommer i Retten i Nykøbing Falster afgøre, om de fem skal varetægtsfængsles.

 

Dagens Gossip