Fem børn døde i busulykke i Belgien

Bussen, som stammer fra Polen, var fyldt med russiske børn og unge, da den forulykkede ved solopgang i byen Ranst tæt på Antwerpen.

Af ukendte årsager ramte bussen ind i og brød igennem autoværnet og endte på siden under broen. Ingen andre køretøjer var involveret, oplyser borgmesteren i Ranst, Lode Hofmans, til Sky News.

Bussen var på vej fra Volgograd til Paris, da ulykken skete. I alt var 42 mennesker om bord på bussen, og de fleste er teenagere eller i begyndelsen af 20erne. Ud over de fem døde, og de andre fem, hvis tilstand er kritisk, har to fået alvorlige skader, mens syv er indlagt med knubs.

BNB

Dagens Gossip