Fem dårlige vaner, der forhindrer dig i at blive rig

Vi har dem alle sammen… de dårlige vaner! Men nogle er til at leve med, mens andre kan være direkte hæmmende for dig.

Samlino.dk har fundet frem til fem dårlige vaner, som forhindrer dig i at opnå en god økonomi!

1. Du køber det første og det bedste
Hvad enten det gælder tøj eller forsikringer, så køber du det første, du finder, uden at tænke nærmere over købet. Det betyder også, at du ikke kigger på de andre muligheder, du har, og dermed snyder du dig selv for chancen for at spare penge.

Du bør i stedet overveje købet og søge flere alternativer. Hvis det eksempelvis er en bestemt kjole, du er på jagt efter, kan du tjekke prisen på den i forskellige butikker. Det samme princip gælder, hvis du skal tegne en bilforsikring – sammenlign markedet og find det bedste tilbud.

2. Du gør tingene, som du altid har gjort
Du er en tryghedsnarkoman og ikke meget for at træde ud af din komfortzone. Af samme årsag har du haft den samme a-kasse hele livet, og bankrådgiveren er heller ikke udskiftet de sidste mange årtier!
Men det kunne jo være, at der findes en a-kasse, der tilbyder et billigere medlemskab eller en bank, som kan tilbyde dig en bedre låneaftale end din nuværende bank kan. Så brød ud af din komfortzone og find frem til fordele og ulemper ved et a-kasse- eller bankskifte.

3. Du bruger rub og stub
Dine udgifter opvejer dine indtægter, og det betyder, at der ikke er plads til en opsparing eller investeringer af nogen art. Hvis ikke du brugte alle de penge, du tjener, ville du have et overskud, som du eksempelvis kunne sættes ind på en højrentekonto, der ville kunne give dig et godt afkast.

4. Du tager altid et nej for et nej
Det er ikke altid, at et nej skal tages for givet. Nogle gange kan et nej virke som et slag i ansigtet, men hvis du viser, at du er villig til at kæmpe for det – hvad enten det er et job, lønforhøjelse eller noget tredje – vil du opleve, at et nej godt kan vendes til et ja.

Det handler bare om, at du tror på dig selv og får formuleret dine styrker klart og tydeligt. Derved står du stærkere, hvad enten det er drømmejobbet, du kæmper for at få eller en lønforhøjelse på dit nuværende arbejde.

5. Du overvurderer dit forbrug
En stor fejl er at overvurdere dit eget forbrug, eksempelvis i forhold til internettet og mobiltelefonen. Hvis du køber internet med en hastighed, der er meget større end den, du egentlig har brug for, er der stor risiko for, at du betaler for meget for dit bredbånd. Det samme gælder, hvis du vælger et mobilabonnement, der har mange flere GB data og timers taletid inkluderet, end du i virkeligheden bruger.

Snyd ikke dig selv for penge, men find frem til dit faktiske forbrug og betal det du skal for at få dit behov dækket – hverken mere eller mindre!

Dagens Gossip

Dagens TV