Fem-dobbelt jackpot: To vindere deler kæmpe Lotto-gevinst

Skrevet af Ann Katrine Warren

02/03/2013

Dagens topnyheder

For første gang i historien var der her til aften fem-dobbelt Jackpot i Lotto. Og den gigantiske pulje blev delt mellem to spillere, der hver vinder 26 millioner kroner. Det oplyser Danske Spil.

De to heldige danskere formåede at gøre, hvad Lotto-spillerne de foregående fem lørdage ikke har kunnet. De ramte alle syv vindertal ved Lotto-trækningen og vinder hver 26.061.651 kroner.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu.

Den ene heldige spiller har vundet via et plus-abonnement, hvor man automatisk spiller med hver uge, mens den anden vinder har købt sit spil i Kvickly Åbyhøj i Aarhus.

De to nybagte Lotto-millionærer vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – ligesom alle andre spillere, der vinder mindst 1,5 millioner kroner.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne.