Fem gaderøvere anholdt i tog i Middelfart

Fem gaderøvere i alderen 17 til 20 år blev sent lørdag aften anholdt i et tog i Middelfart, skriver Ritzau.

Kort efter klokken blev to teenagedrenge truet med kniv og måtte aflevere kontanter og mobiltelefoner. Gaderøverne stak herefter af mod banegården og satte sig ind i et tog på Middelfart Station.

DSB blev varskoet af Fyns Politi om de eftersøgte mænd og derfor blev toget holdt tilbage. Betjente nåede frem og fik anholdt hele slænget.

Politiets jurister skal i dag vurdere om de fem personer skal fremstilles i grundlovsforhør. De sigtede nægter sig alle skyldige.

Dagens Gossip

Dagens TV