Fem husholdnings-hemmeligheder, som alle mødre bør lære deres børn

Skrevet af Sol Stoffregen

24/02/2015

Mest læste i dag

Det går formentlig aldrig af mode at holde sit hjem pænt og rent, og derfor bør du sikre dig, at de gode husholdningstricks går videre i arv til dine poder - også selvom de hellere vil være sammen med venner eller surfe på nettet.

Den amerikanske husmoderhjemmeside Goodhousekeeping.com har spurgt eksperter om, hvilke husholdningsråd, der er et must at lære. Her følger et udvalg:

Læs også: 'Fifty Shades'-hovedrolle dropper toeren: Mr Grey må ikke være med

1. Ha' altid hvid eddike ved hånden. Med dette vidundermiddel tilsat bagepulver kan du nemt fjerne vanskelige pletter såsom rødvin, du kan også rense køleskabet og pudse vinduer eller fjerne børnehænder på uheldige steder.

2. Behandl dit vasketøj med omtanke - også selvom det tager lidt ekstra tid. Tøm altid lommerne på vasketøjet, så undgår du fx at skulle bruge evigheder på at fjerne små stykker hvidt papir af det sorte tøj. Og du må aldrig vride trøjer og ting af uld efter vask, rul dem i stedet ind i et håndklæde, som suger vandet, inden du ligger dem fladt til tørre.

3. Tandpasta er ikke kun til munden. Med en helt hvid tandpasta kan du fjerne pletter på gulv og vægge, og du kan rense små smykker og sølvtøj. Brug evt. en tandbørste til at rense med.

Læs også: Se her, hvad en roses farve signalerer

4. Støv pæren af. Mange glemmer at tørre støv af elektriske pærer, men det er bestemt nødvendigt, for de tiltrækker støv. Du kan fjerne støvet med en blød klud, når pæren er slukket og afkølet.

5. Få alt til at lugte godt. Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan dit hjem og ejendele dufter. Et trick, der tilføjer friskhed til fx sengetøj, håndklæder og tøj er, at fylde teposer med tørret lavendel og stryge dem for at lukke dem. Til sidst lægger du teposerne i en vaskepose og smider dem i tørretumbleren sammen med vasketøjet.