Fem kendte veganere: Det spiser de til morgenmad

Skrevet af Aller Media

10/09/2013

Dagens topnyheder

Mens de fleste af os gerne indtager havregryn med mælk, æg og bacon eller yoghurt med mysli til morgenmad, står veganerne over for nogle helt andre udfordringer.

Her går det nemlig hverken med mælk eller æg til dagens første måltid.

Huffington Post har fundet frem til, hvad fem kendte veganere spiser som morgenmad:

Ellen DeGeneres

Den blonde komiker har været veganer i flere år, og da hun blev gift med sin Portia, var det naturligvis et veganer-bryllup. Det har hun fortalt i et interview med Katie Couric i 2010.

På sin hjemmeside har hun en hel sektion med sund livsstil og veganeropskrifter, og en af hendes favoritter er pandekager lavet af banan og havregrød.

Få et overblik over, hvilke vitamintilskud du som kvinde har brug for, og hvad du særligt skal have, hvis du er veganer, på Femina.dk.

Bill Clinton

Den tidligere amerikanske præsident skar kød og mælkeprodukter væk fra sin kost i 2010 og tabte næsten 14 kilo i samme omgang. Han indtager gerne det samme morgenmåltid hver dag, nemlig en smoothie med mandelmælk, friske bær, proteinpulver uden mælkeprodukter og med is.

Carrie Underwood

Den smukke country-sangerinde har været vegetar i en årrække, men hun er nu også blevet veganer.  Hun laver gerne en portion morgenmad med tofu, løg, peberfrugter, spinat og lidt salsasauce.

Stenalderskost, raw food, veganer? Find ud af, hvilken kostretning, der passer til dig, på Q.dk.

Alicia Silverstone

Skuespillerinden har faktisk dyrket veganer-livsstilen, siden hun medvirkede i ’Clueless’, har hun forklaret til Oprah.com. Hun mener, at livsstilen giver hende bedre søvn, mere energi og stærkere negle. Alicia Silverstone har udgivet veganerkogebogen ’The Kind Diet’, og hun er særligt glad for en grødopskrift, som bl.a. indeholder kombutang, selleri, squash og forårsløg.

Lea Michele

Den kønne skuespillerinde er kendt for sine dyrerettighedsaktiviteter og veganer-livsstil. Lea Michele har udtalt til Women’s Health, at hun spiser havregrød med sojamælk eller en ret med tofu, salsa og avocado om morgenen.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media