Fem kommuner skal gå forrest med patientsikkerhed

»Det er glædeligt, at vi nu har fået sat navne på de kommuner, der skal gå forrest. De er alle valgt, fordi de allerede har et stærkt fokus på patientsikkerhed og dermed et godt grundlag at arbejde videre fra. De skal fungere som gode eksempler på, hvad man kan opnå ved at satse på patientsikkerheden,« siger Astrid Krag.

Initiativet kommer, fordi man 2012 rapporterede over 98.000 utilsigtede hændelser i den kommunale sundhedssektor, hvilket var en fordobling i forhold til 2011. Samtidig ved man af erfaring, at man kan forebygge mange af fejl eller utilsigtede hændelser, der hvert år finder sted i de kommunale sundhedstilbud, ved at lave små ændringer i arbejdsgangene.

»Erfaringer fra sygehusverdenen viser, at man kan forebygge rigtig mange fejl og ulykker ved at ændre små arbejdsgange og rutiner og skærpe fokus på patientsikkerheden. De erfaringer skal vi have ud til de mange kommunale sundhedstilbud, hvor de også kan gøre en markant forskel,« siger Astrid Krag.

16 kommuner søgte om at blive valgt som patientsikker kommune, og man lagde i udvælgelsen vægt på kommunernes ressourcer og erfaringer, men også på en både geografisk og demografisk spredning. De fem testkommuner er Thisted, Viborg, Sønderborg, Lolland og Frederiksberg Kommuner.

Sundhedsministeren bevilligede sidste år tre millioner kroner til projektet og i foråret afsatte regeringen yderligere 20 millioner kroner, mens kommunernes økonomiaftale for 2014 giver otte millioner kroner til projeket.

Dagens Gossip