Fem kvæstet i voldsom trafikulykke på Bornholm

Fem ambulancer, samt mandskab fra Bornholms Brandvæsen, blev tilkaldt til uheldet, hvor de to involverede biler begge blev totalskadede.

Politiet fik alarmopkaldet lørdag kl. 18.04 om ulykken, der skete ved Røbrovej, nordøst på klippeøen.

»Der sker det, at en personbil kommer kørende i nordlig retning og pludselig kører over i den modsatte kørehalvdel. Her forsøger den modkørende bil at undvige, men det lykkes ikke,« siger vagtchef Erling Høi fra Bornholms Politi til bt.dk

Han oplyser, at de fire passagerer i den modkørende bil alle er blevet indlagt, mens den mandlige passager, der kørte over i den modsatte banehalvdel, fik benbrud.

»Vi kender endnu ikke tilstanden på de fire passagerer, og vi ved endnu ikke, hvorfor han kører over i det andet spor,« siger vagtchefen.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV