Fem mænd bortførte og voldtog 19-årig kvinde

En 19-årig kvinde blev lørdag morgen udsat for fuldbyrdet voldtægt, da hun kort før klokken 05 forlod værtshuset Høvlen i Skibbrogade i Kalundborg.

- Hun har forklaret, at hun ude på gaden bliver passet op af fem mænd, der dækker hendes ansigt med et klæde, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Allan Kronvold.

Der er tale om en mand med dansk udseende og fire mænd, der er mørkere i huden.

- De trækker hende ned på Vænget til parkeringspladsen bag biografen, hvor den ene af mændene udsætter hende for fuldbyrdet voldtægt, siger vagtchefen.

Det var ifølge kvinden manden med det danske udseende, som voldtog hende.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, som måtte have set eller hørt noget i forbindelse med den brutale voldtægt.

- Vi er interesseret i alle henvendelser. Om nogen har hørt, at der blev råbt og skreget eller måske har bemærket de fem mænd andre steder i Kalundborg, siger Allan Kronvold.

/ritzau/

 

Dagens Gossip