Fem tegn på at han ikke er forelsket i dig

Allerinderst inde, leder vi alle sammen efter den eneste ene. Selv fyrene - uanset hvor stor en idiot han er over for dem, han ikke lige synes passer på ham.

Det mener i hvert fald Vineeta Tyagi, som er kvinde-blogger for Thought Catalog.

Ifølge hende er det største problem med mænd, at de aldrig er åbne omkring, at du ikke er deres type - for, ja lad os bare indrømme det, de vil jo gerne knaldes.

Men når en mand virkelig er vild med en kvinde, kan man slet ikke være i tvivl - for mænd er nemlig slet ikke særlig komplicerede, skriver Vineeta Tyagi; de er simple og gennemskuelige, og i virkeligheden er det kvinderne, som gør et alt for stort nummer ud af hvad som helst, og derfor ofte ender med et knust hjerte.

1. Han har sagt direkte, at det bare er en flirt.
Uanset hvad dine veninder siger, og uanset hvor meget du gør ud af hvert et lille ord og hver en lille handling, så vil han aldrig have mere, end det, I har nu.
Han har allerede sagt det helt tydeligt til dig - selvom han sikkert forsøgte at pakke det ind, fordi han stadig gerne vil have et ‘booty call’ i ny og næ.
Så snart han så dig, vidste han, at du var god nok til en flirt, men for ham bliver du aldrig mere end det.

2. Du føler, at du skal arbejde hårdt for at nå ind til ham.
Tænk lige over det her: Bliver du draget af artikler på Facebook og i bladene med titler som ‘Sådan får du ham til at blive vild med dig’?
De har forskellig ordlyd, men det er altid den samme bunke bras.
Manden til en mands hjerte er ikke gennem hans bukser eller hans mave, eller noget som helst andet kropsligt, ud over selve hjertet.
Han behandler dig måske rimelig godt ind i mellem, men han kommer aldrig til decideret at holde af dig. Han vil selvfølgelig sætte pris på de ting, du gør for ham, men det vil ikke hjælpe dig med at finde vej ind til ham.

3. Han kan ikke finde tid til dig
Hvis han er vild med dig, har han ingen problemer med at finde tid til at være sammen med dig, selvom han har en proppet kalender. Så finder han både tid til ‘booty calls’ i de sene aftentimer og til paraktiviteter på offentlige steder.
Ingen fyr har for travlt til den kvinde, han gerne vil være sammen med.
Hvis du får fesne undskyldninger fra en mand, der arbejder tyve timer om ugen, så skal dine alarmklokker ringe, for han holder dig for nar.

4. Han er ikke klar endnu.
Mærkeligt nok er mænd til tider ikke i stand til at binde sig af den ene eller den anden grund; han har ikke fundet sin plads rent professionelt, han har et mål i livet som kræver al hans fokus, han har brug for at teste vandene før han sætter sejl, han har lige været igennem et forfærdeligt brud, eller måske er han for ung. Mænd er ikke som kvinder, som kan rammes blindt af kærlighed på et hvilket som helst tidspunkt i livet.
Det er ikke helt til at forklare, men det er som om, mænd kun kan blive forelsket, når deres kærligheds-knap står på ‘tændt’. Og så bliver de det i den første pige, de kan lide, efter det er sket.

5. Han er "bare ikke så romantisk anlagt”.
Seriøst? Jeg har nemlig set de største idioter blive til små lam, når de møder en kvinde, de falder helt pladask for. Alle fyre har det i sig. De er bare gode til at skjule den side af sig selv for de kvinder, der egentlig ikke betyder noget for dem. Selv de største ‘players’ kan finde ud af hele “blomster, romantisk middag og nuttede kælenavne”-tingen med kvinden, de gerne vil have.
Lad være med at behandle ham som en konge, hvis du ikke er andet end en tjenestepige for ham.
Kun, hvis han behandler dig som en dronning, kan du behandle ham som en konge.
Opfatter han dig som et spil? Så vis ham, hvordan det skal spilles.

Dagens Gossip