Femårig pige livsfarligt kvæstet: Cyklede ud foran bil

Skrevet af admin

24/08/2015

Dagens topnyheder

En femårig pige fra Vejle-området er blevet overført til Odense Universitetshospital efter en alvorlig trafikulykke søndag ved 18-tiden.

- Pigens tilstand er meget kritisk. Hun cyklede tilsyneladende lige ud foran en bil og kom alvorligt til skade, siger vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi.

Ulykken skete omkring klokken 18.30 på Horsensvej ved Bredal, der ligger lige uden for Vejle.

- Det er den tidligere hovedvej mellem Horsens, Vejle og Hedensted, og den er forholdsvis trafikeret, siger vagtchefen.

Politiet skal nu have fastlagt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Flere personer var vidner til ulykken ifølge vagtchefen.

/ritzau/