Fergie har taget navneforandring og Stacy Ann Ferguson er fortid. Nu hedder Black Eyed Peas-sangerinden blot Fergie Duhamel.
Hun har efter eget udsagn droppet både Stacy og Ann, fordi ingen brugte disse navne og samtidig ryger hendes gamle efternavn.
Hiphop-stjernen vælger i stedet at hedde det samme som sin mand, skuespilleren Josh Duhamel, som hun har været gift med i snart fem år.
En dommer i Los Angeles har netop godkendt navneændringen og det betyder, at Fergie og hendes mand har samme efternavn, når deres første barn kommer til verden i efteråret.