Ferie: En kvart million danskere foretrækker Grækenland

Årligt rejser cirka en kvart millioner danskere til det græske ferieparadis, og danskerne kan ikke få nok af den græske gæstfrihed. Landet er kendt for sit rene turkisklare vand og har i 2013 fået tildelt hele 393 Blå Flag.

Samtidig er restauranten ved Akropolis Museet blandt verdens fem bedste restauranter, og danskerne er generelt meget fascinerede af landets vintraditioner og Middelhavskøkkenet, som for nyligt er kåret af UNESCO som en immateriel kulturarv.

Bliv ven med Dagens Ferie på Facebook - klik her

Med baggrund i den store efterspørgsel på Grækenland lancerer flyselskabet Aegean Airlines nu tre ugentlige flyafgange fra København til Athen. Det første fly letter d. 22. maj 2014. Desuden har både SAS, Norwegian og Ryan Air i sommerhalvåret direkte fly fra flere lufthavne til Chania på Kreta, til Thessaloniki samt til hovedstaden Athen.

Charterselskaberne har direkte ruter fra både Aarhus, Aalborg, Billund, Odense og København til mange græske øer.

Det græske Øhav hitter

Danskerne forbinder først og fremmest Grækenland med øerne i Det græske Øhav, og det er der god grund til, for det smukke Middelhavsland har ikke mindre end 6.000 små øer og holme spredt rundt i Det Ægæiske Hav og Det Ioniske Hav. 227 af de græske øer er ubeboede, hvilket er et helt enestående fænomen i Europa, og både øer og holme spiller en vigtig rolle i Grækenlands kultur og traditioner.

Grækenlands samlede kystlinje er hele 16.000 km lang – eller det samme som 379 maratonløb. Det græske Øhav står med sit smukke og varierede landskab for 7.500 km af den lange kystlinje.

393 strande med Blåt Flag

Ved en ceremoni i maj måned 2013 fik hele 393 græske strande og ni lystbådehavne et velfortjent skulderklap. De fik alle tildelt det Blå Flag på grund af den fantastiske vandkvalitet. På de 393 strande kan man derfor både svømme, dykke, snorkle, stå på vandski, sejle og vindsurfe og samtidig nyde det rene, blå vand.

Det Blå Flag er et program med miljøbevidsthed og miljøbeskyttelse i fokus, og det Blå Flag uddeles en gang årligt i mere end 40 europæiske lande samt i andre dele af verden. Det Blå Flag uddeles af ”The Foundation for Environmental Education (FEE)”.

Storbyferie i Grækenland

Grækenland er en oplagt destination til storbyferie, og hvis man som turist skal have storbyens sjæl ind under huden i Grækenland, kræver det meget mere end en hurtig sightseeing forbi de største monumenter.

Både hovedstaden Athen og storbyen Thessaloniki har fremragende konferencefaciliteter, som kan kombineres med en række unikke museer, arkæologiske udgravninger, shopping og et sprudlende natteliv.

Grækenlands mange luksuriøse hoteller er ligeledes et oplagt udgangspunkt for et afslappende og storslået city break ved Middelhavet eller for en rejse i forretningsøjemed.

Hotellerne sætter god underholdning i højsædet og råder desuden over en række fantastiske fritidsaktiviteter og gode konferencefaciliteter. Selv på de græske museer forstår man at kombinere udflugter til de berømte, arkæologiske udgravninger med konferencer.

Restauranten ved Akropolis Museet er kåret som et af de fem bedste steder at spise i hele verden af VirtualTourist.com, som også placerer restauranten ved Musée d' Orsay in Paris og restauranten ved Museum of Modern Art i New York på deres Top 5-liste.

Verdens ældste vintraditioner

Vinguden Dionysos blev født i Grækenland, og med 4.000 år på bagen har Grækenland verdens ældste historie inden for vinproduktion og vinsmagning. Samtidig kan Grækenland være stolt af sin rige kulturarv inden for vinproduktion. De gamle grækere udviklede vinkulturen og lagde grundstenene for det at drikke vin som en sofistikeret og social begivenhed.

Helt frem til i dag har sociale begivenheder, hvor man drikker vin, en meget dyb og filosofisk betydning for de gæstfrie grækere.

UNESCO kårer Middelhavets køkken

Middelhavskøkkenet er for nylig blevet udpeget af UNESCO som en immateriel kulturarv. Selvom menneskene ved Middelhavet har forskellige traditioner og kulturer er der nogle basiselementer i livsstilen, som ikke blot reflekteres i Middelhavskøkkenet men også i den generelle holdning til Moder Jord og klodens eget folk.

I Grækenland kan man udfordre alle sanser og lade sig rive med på en rejse gennem kulturarv og historie, gastronomi og smuk natur.

Dagens Gossip