Ferie: Ø-hop og hyggekrydstogt i Filippinerne

I mange år lød et filippinsk krydstogtskib dette navn og sendte eventyrlystne danskere rundt i et af verdens smukkeste øhav.

Og efter nogle års pause, tager skibet igen på autentiske krydstogter - nu under navnet Discovery Palawan.

Øde strande, fiskerlandsbyer og fantastisk dykning

Discovery Palawan tager dig med på et eventyr i Nordfilippinernes smukke ø-hav, hvor et betagende liv imponerer både over og under havoverfladen.

Du får en unik maritim oplevelse og atmosfæren om bord er hyggelig og tilbagelænet. Skibet står ikke for luksus, men derimod en afslappet feriestemning, hvor du ikke behøver klæde om til middagen, og til dessert får
du mindeværdige oplevelser, øde strande, besøg i oprindelige fiskerlandsbyer, udflugter til fjerne og mindre besøgte egne samt fantastisk dykning - fx vragdykning - og snorkling.

Rejsekonsulent Betina Skjødt Hansen har været på krydstogtet i Filippinerne. Hun siger:

- Det er en fuldstændig fantastisk måde, i rolige og afslappende omgivelser, at opleve filippinernes kultur og smukke natur på, både over og under havoverfladen.

Betina er ivrig dykker og fortsætter om oplevelsen af verdensklassedykning, hvor hun kom helt tæt på havets største fisk, hvalhajen:

- Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, som da også fik adrenalinen til at pumpe.

For hele familien

Krydstogtet er velegnet for rejsende i alle aldre. Det er en ideel tur for familier - også i flere generationer. Her er aktiviteter og oplevelser for enhver smag, så alle i familien får et godt udbytte af ferien.
Samme rute, samme oplevelser - nu med internationalt klientel.

Skibet har i 2013 gennemgået en make-over, som betyder mere moderne komfort, men stadigvæk med en hyggelig og afslappende atmosfære.

På skibet er der nu både plads til danske og internationale gæster. Spændende dagsture og dykning er stadig det bærende element.

Ø-hop på hyggekrydstogt

Jysk Rejsebureau har sammensat et rejseforslag, hvor krydstogtsejlads er den primære rejseform og indholdet er unikke oplevelser i Filippinerne – både over og under havoverfladen.

Rejsen består af en dag i Manila, otte dage på havet og tre dage på et lækkert resort, og du kan læse mere her.

Dagens Gossip