Ferie: Vi savner vores seng, familie og internet

Vinterferien er i fuld gang, og for mange danskere indebærer det en tur til Frankrigs alper, Østrigs after-ski eller Thailands strande. Men efter en dag på ski eller en dag ved poolen trænger afsavnet til en række ting derhjemme sig på.

Sengen derhjemme er svær at undvære

Selvom man finder store gode senge på mange hoteller i dag, er vores egen seng det, som vi savner allermest, når vi rejser ud. Således svarer knap hver tredje (30 pct.), at de generelt har svært ved at undvære egen seng på ferien.

20.000 danskere: Kap Verde er vinterens bedste rejsemål

Sengen er dog ikke det eneste, som vi kan længes efter. De kære derhjemme er også i vores tanker, da knap hver fjerde (23 pct.) savner familien og at kunne følge med i de danske nyheder. Højt på listen rangerer nemlig også internettet (17 pct.) og danske aviser (13 pct.).

Derimod glemmer vi tilsyneladende ret nemt arbejdet, når vi er afsted, da kun 1 pct. har svaret, at de har svært ved at undvære arbejdet på ferien.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Hotels.com blandt 1.150 danskere fra hele landet.

Sjællænderne har sværest ved at undvære internettet

Når det kommer til at skulle undvære egen seng på ferien, har fynboerne tilsyneladende det største afsavn, da 30 pct. svarer, at de har svært ved at undvære egen seng på ferien. Derimod er det lettere for sjællænderne at kaste sig i hotelsengene og glemme den derhjemme (27 pct.).

Læs også: Oplev foråret i magiske Paris

Omvendt forholder det sig, når det kommer til at undvære muligheden for at være online. Her har beboerne øst for Storebælt en del sværere ved at slippe internettet (22 pct.) end jyderne (14 pct.) og fynboerne (8 pct.) har.

Dagens Gossip