Ferierejsende må stadig undvære deres kufferter

Det oplyser lufthavnens passagerchef, Marie-Louise Lotz.

»Novia har arbejdet igennem hele natten (natten til søndag, red.) med at eftersende så meget som overhovedet muligt. Der er omkring 1.000 stykker bagage, der ikke kom med ud, og cirka 500 stykker bagage, som ikke blev afleveret til dem, der ankom,« forklarer Marie-Louise Lotz.

»Status søndag aften er, at vi regner med at få det sidste sendt af sted i løbet af mandag, så passagererne har deres bagage om to-tre dage.«

»Søndag var der mange passagerer, der var ude at hente deres bagage i lufthavnen,« tilføjer passagerchefen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Salgsdirektøren i Star Tour, Stig Elling, kaldte lørdag Novias strejke, der skyldtes en personsag, for horribel og uforskammet.

»Det er en stor charterdag, og derfor synes jeg, det er utilgiveligt, at man tager børnefamilier, der enten skal af sted på en dejlig ferie eller netop er kommet hjem fra en, som gidsler. Det er uforsvarligt, og jeg vil gerne bruge ordet uforskammet. Det er horribelt,« sagde Stig Elling til Berlingske Nyhedsbureau.

Det er blot en uge siden, at lufthavnens nye bagagesystem brød sammen med de konsekvenser, at 47 flyafgange blev forsinket, og 3.000 kufferter strandede.

Dagens Gossip