Ferietid: Her er danskernes drømmerejser i 2014

Alligevel vil lande som Bhutan og Antarktis komme til at stå på mange danskeres boarding card i 2014, lyder det fra Jysk Rejsebureau, der også mærker en stigende efterspørgsel på en helt bestemt togtur fra Moskva til Beijing.

Det er næsten ikke muligt for en dansker at rejse længere væk end Australien. Og netop den enorme afstand er én af grundene til, at kænguruens populære hjemland topper listen over de 10 steder i verden, vi
danskere allerhelst vil besøge.

Det viser en rundspørge, som Jysk Rejsebureau har lavet blandt 1457 danskere. Og det er der flere rigtig gode grunde til:

- Australien har været meget populært i 2013 og alt tyder på at det også bliver det i 2014. En af grundede skal findes i at det er næsten så langt væk som muligt. Derudover er kursen på den australske dollar faldet drastisk det seneste år, og det er med til at gøre drømmen om Australien til en reel mulighed. Det betyder for eksempel meget for især familier, der ønsker at rejse med camper, siger salgschef hos Jysk Rejsebureau Lars Møller Christiansen, der tilføjer, at også muligheden for både at rejse og arbejde med et Working Holiday Visum er blandt forklaringerne på, at så mange har lyst til at opleve landet Down Under.

Nabolandet New Zealand er også populært. Øen ligger på en tredjeplads i top 10-listen over danskernes drømmedestination. En stor del af populariteten skyldes bl.a. at de mageløse filmscener i Ringenes Herretriologien
og filmene om Hobitten har været en effektiv charmeoffensiv for den unikke naturperle i Stillehavet.

Priserne er afgørende

Andenpladsen indtages ikke overraskende af crowdpleaseren USA, der i lang tid har været en yndling blandt danskere, når det kom til at drage på seriøst eventyr ude i verden.

- USA er dragende, og mange vil gerne selv prøve drømmen og myterne af - også selvom man måske næsten føler, at man har været der efter alle de film, vi ser derfra. Samtidig er der ikke så stor en kulturel eller sproglig barriere, og så er det et land man sagtens kan blive ved med at tage tilbage til og opleve nye sider af,” forklarer Lars Møller Christiansen fra Jysk Rejsebureau.

Rejsetip: Pak rygsækken rigtigt – og få en bedre rejse

Hvis ikke du skulle tænke på pris, penge eller tid, hvilket land ville du så gerne besøge?

1. Australien
2. USA
3. New Zealand
4. Maldiverne
5. Jordomrejse (alle lande)
6. Brasilien
7. Antarktis
8. Ecuador/Galapagos
9. Japan
10. Canada

I alt 1457 svarede. Var svaret en stat, blev den lagt sammen med det pågældende land, og eksempelvis svar som ’Hawaii’ blev lagt sammen med USA.

Samtidig presser den store konkurrence på flybilletter til USA priserne i bund til gavn og glæde for nysgerrige danskere. En del af forklaringen ligger også heri. Det samme gælder de lande, hvor det er billigt
at rejse og leve i.

Derfor er det uden sammenligning Asien, der topper listen, hvis man spørger danskerne, hvilke kontinenter de helst vil besøge. Det skyldes også en tæt koncentration af eksotiske lande, der er lette at rejse mellem. Her er det i særdeleshed Thailand, der hvert år gør mange millioner turister fra hele verden glade med det gode vejr, dejlig mad, lave priser og anderledes oplevelser.

- Hos Jysk Rejsebureau ser vi en tendens til, at folk fortsat ønsker at rejse til Thailand, fordi de også gerne vil opleve de mindre turistede områder. Og så er det billigt at komme dertil og leve der, siger salgslederen.

Hvilket oversøisk kontinent drømmer du om at besøge?

Asien: 34,7%
Latinamerika: 18,6%
Nordamerika (inkl. Mexico): 15,1%
Oceanien & Pacific: 18,4%
Afrika: 13,2%

I alt 1.419 svarede.

Her går turen til i 2014

Pernille Smidt-Kjærby, der er ansvarlig for udviklingsafdelingen hos Jysk Rejsebureau, afslører rejsebureauets egne bud på, hvor vi danskere rejser hen i 2014:

- Vi oplever, at folk rigtig gerne rejser efter den upolerede natur og anderledes kultur, og derfor spår vi også, at flere spirende tendenser, nye rejseformer og spændende destinationer vil kravle op ad popularitets-stigen næste år, lyder det fra Pernille Smidt-Kjærby.

De nye destinationer, som danskerne i stigende grad kommer til at rejse mod, er lande som Antarktis, Myanmar (Burma), Sri Lanka og Maldiverne.

Også nye rejseformer vil skyde frem i 2014. Der er nemlig kommet et stadig stigende fokus på den måde, som vi rejser. Mange danskere vil i 2014 bl.a. søge mod destinationer, hvor de kan arbejde – både frivilligt
og for at finansiere turen. Og så vil cykelrejser, familieferier samt multidestinationsrejser og jordomrejser også rykke længere op på danskernes destinations-ønskelister for det kommende år.

- Den Transsibiriske Jernbane bliver mere og mere populær. Den er for mange en helt speciel rejse, som er blevet mere realistisk i takt med, at man kan gå ind på et dansk rejsebureau og booke hele turen, forklarer Jysk Rejsebureaus product manager.

Jysk Rejsebureaus bud på hvor danskerne vil rejse hen i 2014:

Antarktis
Myanmar/Burma
Canada
Japan
Brasilien
Mongoliet
Sri Lanka
Dansk Vestindien
Sydafrika
Maldiverne
Cuba
Himalaya-regionens lande som f.eks. Nepal og Bhutan.

Denne artikel er leveret i samarbejde med Jysk Rejsebureau.

Dagens Gossip

Dagens TV