Fertin Pharma har skabt 175 nye jobs på under et år

Det går forrygende godt hos Fertin Pharma i Vejle. Virksomheden producerer nikotintyggegummi.

På under et år er der skabt 175 nye arbejdspladser i produktionen. I dag er der over 300 ansatte og tillidsmand Ole Nielsen tror, at der bliver ansat flere i fremtiden:

- Det går forrygende godt. I disse år med global krise er det bare gået fremad for Fertin Pharma. Selv om produktionen på flere områder er blevet effektiviseret, har der alligevel været brug for flere medarbejdere. Jeg vil betegne det som en virkelig succeshistorie, siger han til nyhedsbrevet NNF.

Nikotintyggegummiet sælges over hele verden. Omkring halvdelen af produktionen i Vejle er såkaldt business to business, hvilket vil sige, at udenlandske firmaer sælger nikotintyggegummiet under eget navn. I Norden og flere lande i Europa sælges det som Nicotinell.

Der produceres årligt omkring 2.000 tons nikotintyggegummi hos Fertin Pharma i Vejle.

Dagens Gossip

Dagens TV