Fest med Fido - beklæd hunden med diskolys

Man skulle tro, at det var løgn, men den er god nok. Et fest- og hundeglad team har opfundet en vest til hunde med 256 LED lys. 

Teamet har oprettet en Kickstarter-kampagne, for at finde midler til at starte en rigtig produktion op.

De mange LED-lys kan blinke i et utal af forskellige farver og mønstre. Det hele betjenes fra ens smartphone ved hjælp af bluetooth, hvor man kan indstille vesten til blandt andet at vise bølger, blinkende lys eller beskeder.

Hvis ens hund kommer for langt uden for rækkevidde, så viser vesten automatisk beskeden 'bortkommen hund*.

Læs også: Idiot losser katten væk - men hævnen kommer hurtigt

Der er planlagt tre forskellige størrelser - nemlig small, medium og large, så alle hunde kan få lidt fest i gaden. 

Når vesten er blevet beskidt, så kan man nemt tage lysene ud og vaske den. Teamet bag vesten siger, at den er helt sikker at bære, og den også er dejlig varm.

Hvis du vil sikre dig en vest, så skal du støtte projektet med 2100 kr. for en small vest, 2455 kr. for en medium og 2800 kr. for en large.

Herunder kan du se vesten i aktion.

Dagens Gossip