Festival fejrer Stone og Favreau

Skrevet af Aller

16/09/2013
Den californiske Catalina Film Festival hylder Sharon Stone og Jon Favreau i år. Ved åbningsfesten på onsdag aften får »Iskoldt begær«-stjernen overrakt såkaldte Stanley Kramer Social Artist Award, som hun får for sit omfattende filantropiske arbejde, blandt andet for den amerikanske AIDS-fond. Dagen efter modtager Favreau 2013-udgaven af hædersprisen Charlie Chaplin ICON Award. »Iron Man«-instruktøren belønnes for sin karriere foran og bag kameraet. Ud over Stone og Favreau anerkender festivalen Patricia Arquette og Tony Scott. Arrangørerne har tildelt Arquette årets Career Tribute Award, som hun får overrakt på fredag, og den afdøde instruktør mindes næste weekend med en særforevisning af »True Romance«, der fyldte 20 år i sidste uge. Scotts krimithriller fra 1993 har meget apropos Patricia Arquette i den ene af hovedrollerne. I august var det et år siden, den britiske filmskaber begik selvmord ved at springe ud fra en bro over havneindsejlingen i Los Angeles. Motivet er aldrig klarlagt. Festivalen på Catalina Island slutter den 22. september.

Dagens topnyheder