Festivalgæster tisser på internat-hunde gennem et hegn: 'Det er noget svineri'

Roskilde Internat ligger helt tæt på det område, hvor Roskilde Festival netop nu bliver afholdt, og det forløber ikke helt uden gnidninger. Det skriver tv2.dk.

Ifølge Henrik Bucholdtz fra Dyrenes beskyttelse, som driver internatet, bliver der kastet skrald ind til hundene og tisset på dem gennem hegnet.

- Vi har oplevet flere gange i dag, at folk har kaldt på hundene og tisset på dem. Og det synes vi selvølgelig er noget svineri, siger dyreværnschefen til tv2.dk.

- Vi har oplevet både i nat og i dag, at der er blevet kastet affald ind over hegnet. Det er selvfølgende stærkt bekymrende, når hundene render rundt i vores hundegård, tilføjer han.

Henrik Bucholdtz forklarer, at skraldet kan være farligt for hundene at indtage. For eksempel hvis der er kyllingeben eller andre skarpe madvarer at finde.

Roskilde Internat skriver på deres hjemmeside, at de holder lukket i festivaldagene for at give hundene ro, men det er tilsyneladende ikke en nem opgave. Henrik Bucholdtz siger til tv2.dk, at hundene gør og piber mere end sædvanligt, fordi der er mange mennesker i området, som gør dem urolige.

Roskilde Internat tage en snak med arrangørerne af festivalen for at finde en løsning på problemet med skrald og tisseri næste år. En løsning kan være et ekstra hegn, siger dyreværnschefen.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip