Fetish for gummer: Mand anklaget for at trække kvinders tænder ud under sex

Skrevet af Kristine Bugbee

29/04/2015
Colourbox

Dagens topnyheder

En 56-årig mand fra New Zealand sidder lige nu på anklagebænken for en stribe modbydelige overgreb. Det skriver The Independent.

Manden har angiveligt voldtaget og mishandlet en række kvinder mellem 1988 og 2011. Han skal blandt andet have trukket deres tænder ud under sex. 

Et af hans ofre hævder, at han holdt hende nede i en bil, mens han fjernede seks af hendes tænder i undermunden med en tang og smed dem ud af vinduet. 

Læs også: Fiskere fanger forhistorisk uhyre med 300 tænder

Senere fik kvinden fjernet resten af sine tænder på den 56-åriges opfordring, og han var ikke glad, da hendes visdomstænder efterfølgende begyndte at vokse frem:

- Han havde en skruetrækker i sin hånd, og så tiltede han mit hoved bagover. Han begyndte at grave bagerst i min mund for at få visdomstænderne ud, har kvinden ifølge New Zealand Herald fortalt.

Det er under retssagen kommet frem, at den tiltalte har en bizar fetish for at trække andres tænder ud, fordi han er vild med kvinders gummer.

Sagen kører netop nu, og det er derfor endnu uvist, om manden bliver kendt skyldig. Han benægter alle anklager.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: