»Fiber til folket« er muligt på fire år

Fem-otte milliarder kroner og fire år med fuld damp på kedlerne. Så har hele Danmark internetadgang i topfart, sådan som landets 98 borgmestre og fem regionsformænd i et fælles nødråb kræver statsopbakning til for at fastholde folk og virksomheder.

Sådan lyder vurderingen fra Torben Rune, teleekspert og direktør for analysefirmaet Netplan, der rådgiver virksomheder og myndigheder om IT-investeringer.

»Det er en absolut overkommelig opgave, også økonomisk. Et slag på tasken: Fem-otte milliarder vil det koste, og det vil kunne gøres på fire år. Den største begrænsning er ikke pengene eller planen men ressourcerne: At skaffe arme, ben og materiel til opgaven.«

I nødskriget kræver borgmestre og regionsformænd, at staten tager têten til at skaffe ordentlige internetforbindelser til alle gennem fibernet. Lysoptiske fiberkabler er i stand til at levere stor kapacitet og med lige høj hastighed ind i og ud ad huset, noget, som det traditionelle fastnet ikke kan klare. Samtidig kan fiberkablerne både bruges til Internet, TV og telefoni i ét og samme stik.

Landets elselskaber med Sydenergi (SE) i spidsen har gennem de seneste år gravet tusinder af kilometer fiberkabler ned i håbet om at bryde TDCs næsten-monopol på området, men tilslutningen går langsomt. Omkring 270.000 er i dag internet- og/eller TV-kunder hos elselskaberne.

Også TDC graver fiberkabler ned som »hovedveje«, mens den sidste bid vej ud til kunden normalt sker gennem fastnettet. Virksomheder med stort dataforbrug får dog også fiberforbindelser helt til hoveddøren.

Regeringen fremlagde i sidste uge sin digitale køreplan for for alvor at tage den moderne teknologi i brug inden for især sundheds- og ældresektoren. Men forudsætningen for at det kan lykkes, er, at der er ordentlige internetforbindelser, som kan håndtere den større trafik, når f.eks. flere skal konsultere lægen eller hospitalet over en videoforbindelse fra hjemmecomputeren i stedet for at bruge tid på fysisk at skulle stille på hospitalet.

»Inden teleselskaberne begynder at hyle op om konkurrenceforvridning, bør de overveje, at det kan styrke deres eget marked. At putte offentlige midler ind kan skabe problemer men ikke her. Her er ingenting. Og teleselskaberne gider ikke konkurrere disse steder, så påstanden om, at det ødelægger konkurrencen, klinger hult,« siger Torben Rune.

Dansk Folkeparti bakker borgmestrene fuldt op.

»Nu har man lige vedtaget en togplan til over 28 milliarder kroner. Tænk, hvis man havde brugt nogle af pengene på fiberbredbånd. Det ville komme yderområderne mere til gavn. Vi er nødt til at tage hånd om det fra Christiansborg. Det duer tydeligvis ikke, at markedskræfterne selv skal klare det. Der sker en kæmpe forskelsbehandling af, hvem der får, og hvem der aldrig får. De samme områder bliver år for år ved med at være bagud. Hvis der ikke er et marked for bredbånd i et bestemt område af Danmark, så kommer det ikke. Meget af alt dette handler bare om at tage en politisk beslutning,« siger IT-ordfører Dennis Flydtkjær (DF).

Han ser flere muligheder – uden endnu at have lagt sig fast på, hvilken der er den bedste. Staten kan oprette særlige lånepuljer, hvor kommuner og regioner kan låne penge på favorable vilkår til præcis udbygning af den digitale infrastruktur. Man kunne også tillade, at kommunale elselskaber må rulle bredbånd ud, hvad lovgivningen i dag forhindrer af konkurrencehensyn til de kommercielle aktører som de store teleselskaber. En tredje mulighed er at oprette et fælles Amba-andelsselskab på bredbåndsområdet efter samme model, som TDC tidligere har foreslået på mobilområdet, hvor man i fællesskab etablerer udstyr og infrastruktur, måske med staten som en af aktørerne. Endelig kan staten selv rulle fibernet ud.

Socialdemokraternes IT-ordfører, Karin Gaardsted, opfordrer til samarbejde.

»Det er en meget, meget stor opgave men også interessant, og der skal lægges mange, mange flere penge i end nu, hvor der allerede investeres flere milliarder kroner hvert år. Der skal både pisk og gulerod til. Pisken skal bruges, hvor det er relevant, at det offentlige – og kommunen selv er jo ofte den største kunde i en kommune – stiller større krav. Guleroden er, at der kan sælges flere abonnementer og mere trafik. Nøglen er at udnytte hinanden bedre i et offentligt-privat samarbejde om et fælles mål, ligesom det for mange år siden lykkedes at lægge telefonledninger til alle i Danmark. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan hjælpe hinanden i stedet for at skælde hinanden ud,« siger hun.

Derfor bør staten gennem erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S), som er øverst ansvarlige på teleområdet, ifølge IT-ordføreren indkalde alle parter – internetudbydere, kommuner, regioner, virksomheder og staten selv – til en snak.

»Vi har et ønske om, at udviklingen på bredbåndsområdet skal være markedsbaseret. Det, der lægges ud, skal helst kunne sælges. Men det har vist sig, at det går for langsomt. Alt for mange områder i Danmark har stadig alt for ringe dækning – selv om man har dækning. Og tilstrækkelig bredbåndsdækning er en måde at sikre arbejdspladser på. Men staten kan ikke bare tage over. Det ville være en usædvanligt stor opgave men ville også gøre det vanskeligt at motivere udbydere til selv at investere, hvis det offentlige stod og viftede med en blankocheck,« siger Karin Gaardsted.

Hun siger heller ikke straks ja til igen at øremærke de penge, som teleselskaberne betaler for mobillicenserne i Danmark, til formålet i stedet for – siden videnskabsminister Helge Sanders (V) tid – at indgå i det samlede statsbudget.

»De er jo for tiden øremærket til noget andet, og hvis de skal løsrives, skal der findes besparelser andre steder,« siger Karin Gaardsted.

Der er ifølge teleanalytiker Torben Rune mange måder at finansiere et landsdækkende fibernet på.

»Dette kræver en overordnet, national plan i grove træk og dernæst udmøntning lokalt. Der findes masser af modeller: I Sverige bruger man skattemidler, så kommuner i udkantsområder må bruge skattepenge til at etablere infrastruktur, ligesom vi kender det i Danmark til busdrift, biografdrift, støtte til sommerhusområder m.m., men hvor teleområdet i Danmark er et fuldstændigt konkurrencepræget marked uden offentlig støtte. I USA finansieres udbygningen gennem særlige afgifter på teleselskaberne til en fond,« forklarer han og understreger, at »vi har faktisk mere brug for båndbredde i Danmark end flere tog«.

I Dansk Industris brancheorganisation for IT- og teleområdet, ITEK, er direktør Tom Togsverd ikke begejstret for statsindblanding.

»Vi er enige i, at digital infrastruktur er lige så vigtig som el, gas, vand og veje, ja, livsnødvendigt. Det springende punkt er, hvordan man får det til at ske. Allerede i dag kan man med mobilt bredbånd få virkeligt høje hastigheder, og med 4G/LTE er det svært at påstå, at man kan mere på fastnettet end på mobilnettet. Selvfølgelig vil vi gerne have hjælp, men kun hvis det understøtter en markedsdrevet udvikling,« siger Tom Togsverd.

ITEK har sendt ti forslag til erhvervs- og vækstministeren, som bl.a. opfordrer kommunerne til at sikre, at gravetilladelser koordineres mellem elselskaber og teleselskaber for at kunne spare store penge, at kommunerne sagsbehandler ansøgninger om master og antenner hurtigere og også sænker lejepriserne på jord til opsætning af master.

»Hvis kommunerne blev lidt mere aktive kunder og efterspurgte ydelser, ville man sikre udbygning af nettet. I konrakter om telemedicin kunne der laves udbud med krav om en bestemt dækning, f.eks. også til erhvervsvirksomheder og ansatte, der bor i et område. Ellers lugter det lidt af en gratis frokost: Hvis bare man kan få staten til at stille krav eller trække penge op ad lommen, vil man få alt på et sølvfad,« siger Tom Togsverd.

Han så stadig hellere »kvalificeret efterspørgsel« end statsstøtte.

»En meget sundere efterspørgsel trækker os mere frem end tilskud til infrastruktur,« siger han.

Tele- og internetselskaberne er dog internt langtfra enige. Telenor, Telia, GlobalConnect og Concepy har klaget over »TDCs meget stærke og i international sammenhæng enestående dominans« på infrastrukturen i Danmark. TDCs konkurrenter vil dog have politikerne til at fastholde, at man ikke kræver en bestemt teknologi – som f.eks. fibernet, når Danmark skal dækkes ordentligt.

 

Dagens Gossip

Dagens TV