Fifa forbyder Madrid-klubber at købe spillere

Skrevet af admin

14/01/2016

Dagens topnyheder

Fodboldklubberne Real Madrid og Atlético Madrid er blevet straffet for brud på transferreglerne og må ikke registrere nye spillere i de næste to transfervinduer.

Det meddeler Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, på sin hjemmeside.

Karantænen træder i kraft fra det kommende transfervindue, så de to klubber kan altså fortsat tilføre nye spillere, indtil transferdeadline ved januar måneds udgang.

Dermed får Madrid-klubberne samme straf, som i februar sidste år blev påført en tredje spansk fodboldgigant FC Barcelona, der havde gjort sig skyldig i samme forseelse.

/ritzau/