Fifa-medlem bag ulovligt VM-billetsalg

Skrevet af admin

03/07/2014

Mest læste i dag

Et medlem af det internationale fodboldforbund (Fifa) beskyldes for at stå bag salg af ulovlige billetter ved VM i fodbold i Brasilien.

Politikommissær Fabio Barucke fortæller ifølge nyhedsbureauet AFP, at "en person fra Fifa" og en person fra det firma, der formidler billetter for Fifa, har stået bag salg af tusinder af ulovlige billetter til kampene ved slutrunden.

Personen fra Fifa er endnu unavngivet.

- Nu beder vi Fifa om hjælp til at identificere denne person fra Fifa. Det er en udlænding, der bor på Copacabana Palace-hotellet, siger Fabio Barucke.

Politiet arresterede tirsdag 11 mennesker i sagen.

Ni personer blev anholdt i Rio de Janeiro, mens to personer blev arresteret i São Paulo.

/ritzau/