"Fifty Shades of Grey"-stjerne udnytter George Clooney

Dakota Johnson-hvem?!

Skuespillerinden Dakota Johnson har endnu ikke etableret sig i toppen af Hollywoods kransekage af kendisser, men det skal ikke afholde hende fra at nyde godt af de fineste restauranter i byen.

Derfor bruger den 25-årige skuespillerinde et snedigt trick. Hun udgiver sig simpelthen for at være en anden, fortæller hun til avisen The Telegraph.

Og det er ikke hvilken som helst anden, det er nemlig stjerneskuespilleren George Clooney.

- Når restauranterne spørger, hvilket navn de skal reservere i, siger jeg 'Clooney,' indrømmer Johnson og tilføjer:

- Jeg har aldrig mødt ham, men han spiser en masse middage. George Clooney er den mest sultne mand i Hollywood, joker hun videre.

Dog bliver den aktuelle skuespillerinde mere alvorlig, når det kommer til at have kendisfaktor, som, hun er klar over, kan være svær at balancere med. Hun har nemlig som datter af skuespillerne Don Johnson og Melanie Griffith set, hvor voldsomt rampelyset kan være.

- Det kan være skønt, men det kan også ødelægge et menneske fuldstændigt, lyder det fra den unge Johnson.

Dakota Johnson kan fra den 12. februar ses i den længe ventede filmatisering af de erotiske bøger "Fifty Shades of Grey".

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV