Fik bagmænd fængslet: Handlet kvinde udvises af Danmark trods dødstrusler

Skrevet af Ann Katrine Warren

25/06/2013

Mest læste i dag

Nigerianske Omo Amenagawon blev tvunget til at arbejde som prostitueret på jyske bodeller, da hun i 2010 kom til Danmark i den tro, at hun skulle være au pair-pige.

Nu har hun fået afslag på asyl på trods af, at hun gik til politiet, vidnede mod bagmændene og var med til at sende dem bag tremmer.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Omo Amenagawons vidneudsagn har medført dødstrusler fra bagmændenes netværk i Nigeria, alligevel vil de danske myndigheder nu tvinge hende og hendes 1-årige søn tilbage til det afrikanske land.

- Jeg samarbejdede med politiet. Jeg vidnede mod mine menneskehandlere og de fik fængselsstraf. Dengang sagde politiet, at jeg skulle søge asyl for at beskytte mig selv, og det gjorde jeg. Alligevel skal jeg nu sendes tilbage til bagmændenes netværk, som allerede har truet mig livet, siger Omo Amenagawon til DR Nyheder.

Af frygt for sit liv er kvinden nu gået jorden, og hendes advokat vil nu tage sagen op ved den internationale domstol.