Fik hel restaurant til at græde: 5-årig forstår ikke, hvorfor hjemløs mand ikke har noget mad

En ung dreng fik en hel restaurant til at græde, da han undrende spurgte sin mor, ‘hvorfor den hjemløse mand ikke havde noget mad’, og om hun ikke kunne give ham noget.

5-årige Josiah Duncan og hans mor Ava Faulk var taget på Waffle House i Prattville, Alabama, da den lille dreng så ‘den beskidte mand’.

- Han er hjemløs, måtte Ava Faulk forklare sin søn. Og så hobede spørgsmålene sig op hos den lille dreng.

- Hvad betyder det? Hvor er hans hus? Hvor er hans familie? Hvor opbevarere han så sine indkøb?, spurgte Josiah Duncan, der især blev forbløffet over én ting.

- Han havde ikke noget mad, fortæller den 5-årige til WSFA 12 News.

Læs også: Restaurantmedarbejder filmet, mens han uselvisk hjælper en kvinde med at spise sit måltid

Han bad derfor sin mor om at købe noget mad til den hjemløse mand.

- Han kom ind og satte sig ned, og ingen kom og tog hans bestilling, forklarer Ava Faulk.

- Så Josiah sprang op og spurgte ham, om han havde brug for et menukort, for man kan ikke bestille noget uden sådan et.

Manden ville gerne have en hamburger, men da han fandt ud af, at den lille dreng virkelig gerne ville købe ham et måltid, spurgte han, om han måtte få lidt bacon i den.

Så han fik selvfølgelig al den bacon, han kunne spise.

Læs også: Hjemløs får uventet gave af forretningsmand

Og som om, at det hele ikke allerede var smukt og rørende nok, så insisterede Josiah Duncan på at bede bordbøn, og hele restauranten forstummede, da han sang med sin lille lyse barnerøst.

- Manden græd, jeg græd, alle græd, indrømmer Ava Faulk.

Efter måltiden rejste manden sig og forlod restauranten mæt for første gang i lang tid.

- At se min søn røre 11 mennesker på Waffle House her til aften vil for evigt være et af mine største øjeblikke som mor, fortæller Ava Faulk.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip