Fik hilsen for dårlig parkering: 'Lad venligst være med at formere dig'

Mange kan sikkert nikke genkendende til frustrationen, der bobler, når andre bilister ikke parkerer ordentligt. En svensk bilist, der for nylig blev udsat for en ung mands dårlige parkering, kom på kreativ facon af min sin indre vrede.

18-årige Mikael Mannkvist havde i byen Sandviken parkeret så hensynsløst, at der ventede ham en besked i bagruden, da han kort efter returnerede til sin bil.

- Du parkerer som et æsel. Lad venligst være med at formere dig, stod der.

Ved sedlen lå også et kondom.

Mikael Mannkvist er dog ikke uden humor. Han tog straks et billede af den udsædvanlige formaning. Billedet lagde han på Twitter. Siden er det blevet delt vidt og bredt.

Kort efter blev historien om beskeden bragt i den svenske avis, Expressen, og nu har ophavsmanden meldt sig på banen.

- Jeg skrev sedlen i ren og skær frustration og lagde et billede af det på Facebook kort før, jeg satte den i bagruden på bilen ved siden af, fortæller den anonyme mand til Expressen.

Mikael Mannkvists billede er i skrivende stund delt 773 gange fra hans Twitter-profil.

Dagens Gossip

Dagens TV