Film-skår: Sådan er jeg smuk uden sprøjter

Skrevet af admin

11/06/2015

Dagens topnyheder

Gå aldrig i seng uden at have vasket dit ansigt. Sådan lyder det simple råd, der i følge Salma Hayek gør, at hun i en alder af 48 år aldrig har haft brug for Botox.

Det fortæller den berømte skuespiller i et interview til magasinet People.

- Det var min fantastiske mor, der gav mig det gode råd altid at vaske mit ansigt før sengetid - uanset hvad. Hende og min mormor sagde til mig, at det var noget, jeg var nødt til at gøre for mig selv.

- "Bare tænk på, hvor hurtigt du vil komme til at se gammel ud, hvis du ikke gør det", sagde de.

Vand og sæbe gør det dog ikke alene, mener skuespilleren, der netop har lanceret sin egen serie af skønhedsprodukter. Serien "NUANCE by Selma Hayek" indeholder således flere opstrammende ansigtscremer og andre anti-rynkeprodukter.

Men selvom Hayek gerne vil gøre, hvad hun kan, for at holde de ydre alderstegn på afstand, er hun endnu ikke forfaldet til Hollywoods mest populære foryngelseskur: Botox.

- Jeg går ikke ind for Botox, især ikke, når folk gør det, mens de stadig er unge. De ødelægger dem selv, siger Salma Hayek og fortsætter:

- De bliver ved med at sige til unge kvinder: "Gør det mens du er ung, så du aldrig får rynker". Men nej, dit ansigt falder sammen uanset, så du bliver bare nødt til at få mere og mere hver gang, siger hun.

Salma Hayek anbefaler derfor, at man, hvis man absolut vil have sprøjtet Botox ind i huden, sørger for at vente så længe, som overhovedet muligt.

/ritzau/FOKUS