Filmede mishandlingen med sin mobil: 15-årge Karen blev voldtaget og kvalt af sin kæreste

Skrevet af Kristine Bugbee

27/06/2016

Dagens topnyheder

Karen Perez frygtede med rette for sit liv, da hendes kæreste brutalt angreb hende og filmede hele den grufulde episode med sin mobil.

Den unge mand har indrømmet, at han tog livet af sin kæreste i slutningen af maj måned, og politiet har fundet optagelsen af Karen Perez sidste minutter i live på teenagerens telefon.

NYDailyNews.com skriver, at den 15-årige pige græd, skreg og bønfaldt for sit liv, mens den jævnaldrende kæreste blot fortsatte med at voldtage hende og til sidst kvalte hende til døde.

- Jeg vil ikke dø, hører man blandt andet pigen råbe på optagelsen fra gerningsmandens mobil, og hun skreg hjerteskærende, da han efterfølgende begyndte at kvæle hende. 

Da teenageren havde slået sin unge kæreste ihjel, kom han hendes livløse krop ind i et køkkenskab.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forud for det meningsløse mord havde kæresteparret pjækket fra skole for at spise frokost på en mexicansk restaurant og hænge ud med to venner i en forladt bolig. Det var da vennerne forlod lejligheden, at mishandlingen af Karen Perez begyndte, skriver NYDailyNews.com.

Politiet fandt senere beskeder fra den mordtiltalte teenager på Karen Perez' telefon, hvor han truede hende til at pjække fra skole. Han skrev endda, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke opførte sig på en bestemt måde, hvilket vidner om, hvilken kontrol han havde over sin kæretse.

I videoen kan man under mishandlingen angiveligt høre Karen Perez kæmpe for at komme fri.

- Jeg vil ikke! Jeg har sagt til dig, at jeg ikke vil, græd den 15-årige under voldtægten ifølge lokalmediet Houston Chronicle. 

Da Karen Perez var død, gemte den unge morder ifølge anklageren hendes lig væk i et køkkenskab under en vask i den forladte lejlighed. 

Bagefter tog han tilbage til den mexikanske restaurant i håb om at få dem til at slette billederne fra deres overvågningsvideo - uden held. Senere indrømmede han over for sin far, at Perez ikke længere var i live. 

Det var teenagerens far, der ringede til politiet efter at have hørt sin søns uhyggelige tilståelse. Drengen har efterfølgende tilstået over for efterforskere også, og retssagen imod ham er i gang netop nu.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: