Filminstruktør risikerer kæmpebøde for at få syv børn

Myndighederne er således gået i gang med at efterforske Zhangs familieforhold, fordi man mener, han har fået mindst syv børn. Hvis det passer, står han til en bøde på godt 147 millioner kroner.

Bødestørrelsen i sager, hvor kinesere har overtrådt loven om, at par kun må få ét barn, bliver således vurderet ud fra indkomst og antallet af børn.

Begrænsningen, der blev indført i 1979 for at dæmme op for overbefolkning, er blevet håndhævet strengt i byområder, men i nogle landområder kan par få lov til at få to børn.

Zhang Yimou har instrueret flere kinesiske kampsportsfilm, som også er slået igennem i Vesten, blandt andre filmene »Hero« og »House of Flying Daggers«.

Flere af hans tidlige film blev bandlyst i hjemlandet, men han er siden blevet taget til nåde og blev udpeget til at instruere åbningsceremonien ved de Olympiske Lege i Beijing i 2008.

Efterforskningen af Zhangs familieforhold finder tilsyneladende sted i den østkinesiske by Wuxi, men det er uklart, hvor de børn, som han skal have fået i »forhold med flere kvinder«, er blevet født henne.

Hans seneste film, »The Flowers of War«, er fra 2011.

Dagens Gossip

Dagens TV