Filmstjerne fra "Den lyserøde panter" er død

Da den dramatiske komediefilm "Den lyserøde panter" udkom i 1964, blev den straks en succes, og et utal af biografgængere verden over har gennem årene trofast befundet sig biograferne, når filmens mange efterfølgere har haft premiere.

I syv af de film der alle udspringer af "Den lyserøde panter", har publikum kunnet trække på smilebåndende, når den klodsede franske "Inspector Jaques Clouseau" har begivet sig ud på nye eventyr sammen med sin kompagnon, Cato Fong.

Cato Fong er blevet spillet af Burt Kwouk, der nu, i en alder af 85 år, er gået bort. Agenten til den britiske skuespiller har udgivet en pressemeddelelse, hvor der ifølge BBC News blandt andet står, at familien vil afholde en privat begravelse.

- Den elskede skuespiller Burt Kwouk er gået bort på fredelig vis. Familien vil afholde en privat begravelse, men der vil dog være en mindehøjtidelighed på et senere tidspunkt, skriver agenten ifølge BBC News.

Burt Kwouk var født i den britiske by Warrington, men opvoksede i Shanghai. I løbet af sin årelange karriere inden for filmindustrien, medvirkede han både i tre "James Bond"-film, heriblandt "Goldfinger" fra 1964, men også i forskellige tv-shows, som "The Avengers".

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip

Dagens TV