Finaledrama går i forlænget spilletid

Skrevet af admin

14/07/2014

Mest læste i dag

Hverken Tyskland eller Argentina har formået at score i søndagens VM-finale efter 90 minutter, hvilket betyder, at opgøret skal ud i forlænget spilletid.

Tyskerne var tættest på i ordinær tid, da Benedikt Höwedes headede på stolpen umiddelbart før pausen.

Det har lidt overraskende været Argentina, der generelt er kommet til de største chancer.

Gonzalo Higuain fik efter 20 minutter en friløber. En af Tysklands store VM-profiler, Toni Kroos, headede bolden hen til Higuain, der alene med tyskernes keeper Manuel Neuer ramte et par meter forbi mål. Skidt af Napoli-angriberen, som burde have gjort det bedre.

Også den argentinske stjerne Lionel Messi har forsøgt sig et par gange, men hver gang er bolden gået forbi mål.

/ritzau/