Finanskrise: Danmark var tæt på statsbankerot

»Det kunne have reduceret valutareserven yderligere og i værste fald have udgjort en trussel mod fastkurspolitikken eller statens muligheder for at opfylde sine forpligtelser,« fremgår det af Rangvid-rapporten.

Formuleringen at »opfylde sine forpligtelserne« er værd at bide mærke i, for en mere folkelig betegnelse er statsbankerot.

»Nu er statsbankerot jo et grimt ord, men ja, det kan man godt kalde det,« siger CBS-professor Finn Østrup, der også var med i udvalget. Man frygtede fra myndighedernes side, at Danske Bank missede bare én betaling, hvad der i yderste konsekvens kunne have betydet, at dollar for et stort milliardbeløb skulle betales på én gang på grund af nogle tilknyttede låneklausuler. Da Danske Bank på det tidspunkt var omfattet af den danske statsgaranti, var det de facto Danmarks og Nationalbankens problem.

Hverken Nationalbanken eller Rangvid-rapporten sætter direkte navn på, at det var Danske Bank, som var centrum for manøvren. Men udvalgsformand Jesper Rangvid siger:

»Vi skriver, at Danske Bank havde et låneprogram på 20 milliarder dollar i USA i tredje kvartal 2008. Det svarer til cirka 110 milliarder kroner. Det er mange penge, uanset hvordan man vender og drejer det, når valutareserven er nede på omkring 100 milliarder kroner. Så det er selvfølgelig det, som er substansen.«

Jesper Rangvid bekræfter også, at det kunne være gået helt galt for den danske stat, hvis man pludselig stod og skulle betale et så stort milliardbeløb i dollar.

»Nationalbanken kan trykke kroner, men ikke dollar. Hvis man dengang havde haft behov for en masse dollar, fordi en bank ikke kunne betale et lån tilbage, kan det ikke udelukkes, at det ville have været en yderst kritisk situation for den danske stat. Staten havde påtaget sig en stor risiko, men vi ved ikke, hvad der ville være sket i den konkrete situation. Og det skete jo heldigvis ikke.«

I Nationalbanken har man for længst reageret på, at man havde en alt for lille valutareserve. Dengang var den på et tidspunkt helt nede på 104 milliarder kroner, hvilket kan ses i forhold til, at udenlandske banker alene i de sidste fire måneder af 2008 trak 302 milliarder kroner ud af de danske pengeinstitutter.

»En del af læren fra finanskrisen er, at vi har brug for en større valutareserve,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde, der som direktør for ATP skød 40 milliarder kroner ind i bankerne på det kritiske tidspunkt, da krisen var værst.

Lars Rohde erkender, at det danske finansielle system var for svagt op til krisen:

»Forløbet de sidste fem år viser med al ønskelig tydelighed omkostningerne for samfundet og for den enkelte lønmodtager og virksomhed ved ikke at have et robust finansielt system.«

Nationalbankdirektøren opfordrer til, at man reducerer risikoen for yderligere kriser ved at skabe en robust finansiel sektor og strammer op med lovgivning.

»Men vi skal ikke nære nogen illusioner om, at man kan skabe et krisefrit finansielt system. Det, tror jeg ganske enkelt ikke, er muligt i den økonomi, som flertallet af danskere synes, at vi skal have. For så ville det blive et rigidt og nærmest statskontrolleret system, vi ville få i stedet for,« lyder det fra nationalbankdirektøren, der fortsat hemmeligholder detaljer og referater fra det hemmelige Danske Bank-beredskab med henvisning til, at det er nødvendigt for at kunne agere i fremtidige kriser.

Danske Bank forsikrer dog om, at den er solidt polstret til at imødegå en ny krise.

»Danske Bank har brugt de seneste år på at styrke vores kapital og forbedre vores likviditet, og arbejdet med at blive en stærkere, bedre og mere solid bank er en grundpille i den strategi, vi er i gang med at føre ud i livet,« siger Henrik Ramlau-Hansen, finansdirektør i Danske Bank.

Fra politisk hold mener Venstres Torsten Schack Pedersen (V) også, at den risiko, som samfundet løb for Danske Bank, var nødvendig. Det samme gælder for Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht (S), der ikke mener, at der var noget alternativ til det store beredskab for at sikre Danske Bank og dermed dansk økonomi. Havde man ikke gjort det, var kravet om »timely-payment« netop opstået.

»Men der er ingen i dag, der lægger skjul på, at man befandt sig i en helt ekstremt risikofyldt situation. Det kunne være gået ganske forfærdeligt galt,« siger Benny Engelbrecht.

Dagens Gossip