Finansministeriet: Regerings politik skaber mere lighed

Regeringens politik har en dæmpende effekt på den såkaldte gini-koefficient, der beskriver den økonomiske ulighed i samfundet.

En ny beregning fra Finansministeriet, som fremgår af et svar til Folketinget, viser, at regeringens politik har fået koefficienten til at falde 0,39 procentpoint.

Den udlignende effekt har samfundet imidlertid til gode, da den primært kommer fra den planlagte vækst i det offentlige forbrug frem til 2020.

Således viser beregningen, at regeringens finanslovaftaler for årene fra 2012 til 2015 har reduceret gini-koefficienten med 0,18 procentpoint, mens de økonomiske reformer har øget den med 0,58 procentpoint.

Faktisk har seks ud af de syv reformer, som ministeriet har regnet på, bidraget til at øge uligheden. Eneste undtagelse er vækstplanen fra 2013, som sænkede gini-koefficienten med 0,02 procentpoint.

Ifølge opgørelsen er den mest ulighedsskabende reform, regeringen har lavet, skattereformen fra 2012, som øgede koefficienten med 0,27 procentpoint.

Grunden til, at facit alligevel bliver, at regeringen har sænket gini-koefficienten, er den såkaldt "prioriterede" vækst i det offentlige forbrug i perioden 2015 til 2020. Den beregnes til at sænke gini-koefficienten med 0,59 procentpoint.

Fraregnes denne, bliver resultatet i stedet, at regeringens politik har øget gini-koefficienten med 0,20 procentpoint.

Finansministeriets beregning er en del af et svar til Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, som i maj 2014 bad om et skøn "over den samlede forventede effekt på uligheden af samtlige af regeringens reformer og finanslove, når de er fuldt indfasede".

I beregningen indgår effekterne af skattereformen (2012), reformen af førtidspension og fleksjob (2012), SU-reformen (2013), kontanthjælpsreform (2013), Vækstplan DK (2013), sygedagpengereformen (2013) og vækstpakken (2014).

/ritzau/

Dagens Gossip