Fingrene væk fra vores dataspor

De sender informationer til reklamefirmaer, som så kan sende dig skræddersyede reklamer ud fra de ting, du klikker på. Du kender sikkert de bannerannoncer, der sjovt nok passer til lige netop dig? Det er næsten altid en cookie, der er synderen, selv om der også findes andre metoder til at »filme« dig. Praksissen er i løbet af de seneste år blevet »big business«: Op mod 75 procent af den samlede reklameomsætning på nettet udgøres i dag af reklamer, der er målrettede på den ene eller anden måde.

67 procent af danskerne svarer i en ny Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske, at de er negative eller meget negative over for den indsamling af personlige data, der foregår på nettet.

Folk reagerer så stærkt, fordi de føler sig ramt på selve deres menneskelighed, mener forfatteren til »Digital Vertigo«, Andrew Keen.

»Det, der gør os til mennesker, er, at vi ikke fortæller verden alting. Vores indre verden, stilhed, mystik og hemmelighedsfuldhed er de ting, der giver os vores menneskelighed,« siger han.

I centret blev du ikke spurgt om lov til at blive overvåget, og som hovedregel sker det heller ikke, når du surfer. Eller når du bruger en app på din smartphone, som kan afsløre din position. Ja, når som helst du skaber et spor af data og ikke aktivt fravælger, at de skal indsamles. Og når dine data først er indsamlet, kan de blive solgt videre på få sekunder til et af internettets tusindvis af datafirmaer. Du har ingen chance for at vide, hvor de ender, og hvad de bliver brugt til.

Inden for selve branchen er der også kritik. Managing Director Nordics Thomas Schnoor fra nugg.ad, der leverer teknologi til de største danske nyhedssites til brug for målrettede reklamer, fortæller om en branche med mange »lykkeriddere«, der presser reglerne til det yderste.

»De går efter de hurtige penge, fordi det er et marked med milliarder af euro i omsætning. Hvis folk virkelig vidste, hvad der skete, havde vi haft lovgivningen på plads for længst. Men teknologien vil altid køre stærkere end lovgivningsapparatet,« siger han.

Han mener selv, nugg.ad »opfører sig ordentligt«, fordi de ikke sælger data videre til tredjeparter, og man kan kontakte dem og bede dem stoppe med at følge ens adfærd på nettet.

Dataindsamlingen er ikke gået lovgivernes næser forbi. Den 14. december 2011 trådte den såkaldte cookie-lov i kraft. Den betyder, at enhver dansk hjemmeside skal gøre brugerne opmærksomme på, om der bliver lagt cookies på brugernes computere, hvilke cookies der bliver lagt, og hvad indsamlede data bliver brugt til. Dermed skulle brugerne kunne træffe en oplyst beslutning om, hvorvidt de vil bruge siden alligevel.

Udover at mange hjemmesider ikke følger reglerne fuldt ud, tyder besøgstallene på de danske hjemmesider heller ikke på, at folk dropper de vanlige hjemmesider som følge af cookie-loven. Og kun 20 procent af danskerne sletter cookies dagligt eller ugentligt ifølge førnævnte Gallup-undersøgelse.

Men cookie-loven gør en anden vigtig forskel, mener Morten Helveg Petersen, der er viceadministrerende direktør hos Danske Medier, brancheforeningen for de danske netmedier:

»Det her med at informere, så brugeren kan tilegne sig viden om, hvad der sker, er sindssygt vigtigt«.

Denne grundlæggende tilgang, der bygger på idéen om informeret samtykke, lider dog af et problem: Det er umuligt at fortælle folk, hvad der sker, for det er simpelthen for indviklet, forklarer Helen Nissenbaum, leder af Information Law Institute ved New York University, som kalder problemet »transparensparadokset«.

»Hvis du giver simplificeret information, giver du ikke nok til at træffe et oplyst valg, men hvis du prøver at give mere information, bliver det for komplekst for de fleste mennesker at forstå,« siger hun.

Det hænger sammen med, at vi er trådt ind i det, der af mange kaldes »Big Data«-alderen, hvor de enorme mængder data og computernes processorkraft har kompliceret problemstillingen. Det forklarer Viktor Mayer-Schönberger, professor ved Oxford University’s Internet Institute og forfatter til bogen »Big Data: A Revolution That Will Transform How We Live, Work, and Think«.

»Før i tiden var det sådan, at så snart det primære formål var opfyldt, blev man nødt til at slette data, dels grundet lovgivning, dels fordi, der simpelthen ikke var plads. Men nu sletter firmaerne ikke data. De beholder dem længere for at kunne bruge dem på nye måder. Og vores data bliver indsamlet eller solgt videre til nye formål så ofte og så hurtigt, at det ikke er praktisk muligt at informere og spørge om lov hver gang,« siger han.

Hvor efterlader det så forbrugerne? I et »system, der er bygget på virksomhedernes præmisser, ikke forbrugernes,« mener Anette Høyrup, seniorjurist hos Forbrugerrådet:

»Der skal stilles større krav til virksomhederne om, hvordan de gemmer data i deres IT-systemer, og så skal forbrugerne have bedre kontrol med deres oplysninger,« siger hun.

Morten Helveg Petersen advarer mod at »ødelægge internettet«, hvis man stiller skrappere krav til virksomhederne.

»Det er et følsomt økosystem. Hvis du begynder at pille ved det og indføre stive regler, får vi et internet, der ikke fungerer ordentligt,« siger han til Berlingske.

Men det argument holder ikke, mener Viktor Mayer-Schönberger. Han siger, at vi simpelthen bør skrue bissen på:

»For 45 år siden blev vi enige om at kræve af bilproducenterne, at der skulle sikkerhedsseler i bilerne, uanset om folk ville have det eller ej. Som samfund bliver vi nødt til at holde de firmaer, der tjener så mange penge på vores data, ansvarlige. Det er kun retfærdigt,« siger han.

Dagens Gossip