Finn og hans fem-årige datter smidt ud af svømmehal: - De tager hårdt fat i mine arme og truer mig med en blodtud

Skrevet af Sol Stoffregen

13/12/2014

Mest læste i dag

Sidste søndag gik det grueligt galt, da Finn Bærendorff besøgte Røddinge Svømmehal i Sønderjylland med sin fem-årige datter, som de har gjort så mange gange før. Men denne gang endte det med håndgemæng og karantæne. Det skriver TV2.

Finn Bærendorffs datter tiltrak en bademesters opmærksomhed, fordi han mente, at hun bed i en af svømmehallens svømmepølser, har Finn forklaret om episoden, som udviklede sig.

Læs også: Skolepige tvunget til at have sex med sin ukendte far: Fandt hinanden på Facebook

Efter en diskussion om, hvorvidt datteren har bidt i legetøjet, beder en overordnet i svømmehallen Finn om at forlade svømmehallen. Den besked følger faren ikke og bader i stedet videre med sin datter i en time.

På vej ud til omklædningsrummene støder FInn ind i nogle af de ansatte.

Læs også: Fjernede baby i ni måneder fra forældre ved en fejl: - I kan få 5.000 kr i erstatning

- De tager hårdt fat i mine arme og klasker mig op mod et vindfang. Bademesteren truer mig bl.a. med en blodtud, mens jeg stædigt holder fast i, at jeg synes, at han overreagerer og er fræk og provokerende. Da jeg kommer hjem har jeg blodansamlinger på begge arme og bløder fra forskellige rifter, fortæller Finn Bærendorff til Tv2.

Den behandling, som Finn mener han blev udsat for, har fået ham til at klage til svømmehallens bestyrelse, som har kvitteret med seks måneders karantæne til familiefaren.