Fire-årig pige i koma efter dukneulykke på danskerhotel

En norsk pige på fire år var mandag eftermiddag tæt på at drukne, efter hun var hoppet i den dybe ende af poolen ved Spies-hotellet Sun Wing Calabona Beach på Mallorca. Pigen er nu indlagt på et hospital i Palma. Her ligger hun i koma.

Det bekræfter Torben Andersen, kommunikationschef i Spies, over for Ekstra Bladet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

- Vi kan glæde os over, at hun lever. Hun er åbenbart sprunget ud et sted, hvor der var meget dybt. Og forældrene har måske ikke været helt observante på, at de skulle holde øje med hende. Der er så nogle andre, som finder hende i vandet efter to-tre minutter, siger han til eb.dk.

Han oplyser, at pigen ikke har haft vand i lungerne. Alligevel går der lidt tid, før hun vil blive vækket.

Der er ikke livreddere ved poolen, men poolvagter, der også er uddannede til at redde liv. Det var dog en hotelgæst, der gav den fire-årige førstehjælp.

Torben Andersen fortæller også til eb.dk, at der hurtigt kom læger til stedet, ligesom hotellets andre gæster blev orienteret om ulykken på et fællesmøde klokken 16.30.

Han forklarer også, at lægerne ikke mener, at pigen får hjerneskade, fordi hun lå i vandet i få minutter.

Den norske netavis VG, skriver at pigen ikke var ved bevidsthed, da hun blev hevet op af vandet.

Dagens Gossip