Fire dræbt ved flystyrt i Chile

Skrevet af admin

29/12/2013

Dagens topnyheder

Alle fire ombordværende i et lille fly blev dræbt, da det styrtede ned i en lufthavn nordvest for Chiles hovedstad, Santiago de Chile, oplyser lokalt politi søndag.

Flyet styrtede ned i Chacabuco lufthavnen omkring 50 kilometer fra Santiago de Chile. General Richardo Soler, der er chef for det lokale politi, siger til dagbladet La Tercera, at myndighederne vil undersøge årsagen til havariet.

- Ofrene er to voksne mænd, heriblandt piloten, og to yngre mænd. Alle blev dræbt på stedet, siger Solar.

Flyet, der tilhører Universitario flyveklub, lettede fra lufthavnen sent lørdag aften lokal tid, men det begyndte at ryge kort tid efter, inden det bragede mod jorden og brød i brand, siger øjenvidner.

/ritzau/AFP