Fire familier i Agerbæk deler rekordgevinst på 43,8 millioner

Søndag eftermiddag blev fire familier fra den lille by Agerbæk ved Varde millionærer. Det var rent tilfældigt, at de opdagede deres held, da en af de deltagende var inde på Lotto siden på tekst-tv.

- Jeg tjekkede tekst-tv. Og så blev jeg bare ved med at kigge på tallene. Igen og igen. Jeg tænkte, det kan slet ikke passe, fortæller den ene af de heldige vindere.

De nye millionærer har endnu ikke nået at fejre deres gevinst, og de ønsker alle at forblive anonyme i medierne.

Dog har de takket ja til hjælp fra Danske Spils millionærrådgiver.

Gevinsten er den næststørste i Danmarkshistorien, hvor den største blev udtrukket i EuroJackpot i fredags.

Her var gevinsten 135.177.015 kroner, men her mangler den heldige vinder at melde sig på banen.

Dagens Gossip

Dagens TV