Fire grunde til, du ikke skal veje dig

Kvinder og vægt er ofte en svær størrelse, og opfindelser som badevægten gør ikke det problematiske forhold bedre. Faktisk tvært imod, hvis du spørger den modne kvinde og blogger Felice Shapiro, som har et lettere anspændt forhold til sin badevægt.

Amerikanske Felice Shapiro plejede at veje sig to gange om dagen, da hun gik på college. Faktisk gjorde hun det, lige indtil hun fik sit første barn. Hun begyndte, fordi hendes lidt for usunde kost havde fået sømmene i hendes tøj til at strække sig.

Læs også: Se ægtepars vilde forandring: Tabte 238 kilo tilsammen

Det viste sig, at hun havde taget 3,6 kilo på.

"Jeg havde aldrig haft et vægt-issue før, men nu var jeg skræmt", skriver hun i bloggen.

Det satte et næsten besættende vejnings-ritual i gang for Felice Shapiro, som i dag er i 50'erne.

Læs også: En tyksaks bekendelser: Tykke piger ved ALT om mad 

"Det er ikke et kærligheds-/hadforhold - det er noget, som jeg ser som en forpligtelse - så det er ikke sjovt", skriver hun og uddyber:

"Min vægt og jeg har ikke været de bedste venner. I de næste par årtier når jeg gik forbi vægten på badeværelset, nagede min indre stemme mig med: "Hop op på vægten for at tjekke, at du ikke er ved at blive for fed". Hvis jeg virkelig følte mig stærk, lod jeg være".

Først fornyelig, vurderer Felice, at hun er kommet ud over sin irriterende vejningsbesættelse.

Læs også: Jennifer Aniston afslører sin vægt

"Det er tre måneder siden, jeg stoppede med at veje mig, og der har ikke været nogen nagende indre stemme, der har forsøgt at lokke mig op på vægten. Jeg vinder kampen, men krigen vil ikke være over, indtil jeg smider den forbandede ting ud", skriver hun.

Oven på sin besættelse har Felice Shapiro gjort sig mange tanker og er kommet frem til fire gode grunde til, hvorfor hendes badevægt er på nippet til at ryge i storskrald:

1. Vejning har en omvendt sundhedsmæssig effekt på mig. Hvis min vægt er under det forventede, bliver jeg pludselig sulten og spiser mig straks tilbage til det forventede. Og hvis min vægt er over det, jeg forventede, bliver jeg sur, irriteret og det ødelægger min dag.

2. Vægte lyver. Vægte giver dig ikke den sande vægt, så hvorfor torturere dig selv? Vægte tager ikke højde for hormonelle forandringer som væskeophobninger eller uregelmæssig afførring. Og muskler vejer mere end fedt, så det snyder også, hvis du træner en del.  Hvis du som Felice har en gammeldagsvægt med nål, så kan et skævt gulv eller en slidt fjeder i vægten også påvirke resultatet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

3. At gøre sig fri af badevægten er en modig og befriende handling. Vægten har ikke magt over dig, det er en livløs genstand for Guds skyld. At glemme vægten og tage min kropsvægt i mine hænder føles befriende.

4. At lade være med at veje mig føles som en daglig sød og kærlig gave til mig selv. Selvaccept bliver meget nemmere, når man ikke står på badevægten og ikke er besat af tal, der er "uassende".  

Dagens Gossip